Det bliver spændende, og jeg glæder mig til at komme i gang. Nu må jeg se, hvad jeg så vil arbejde med i løbet af måneden. Det er ligegyldigt, om jeg maler, tegner, tager billeder, strikker eller laver andet, bare det er i farver.
Der er p.t. 6 personer meldt til projektet, og det er så meningen, at vi skal dele vores projekter med hinanden. Vi kan opmuntre hinanden og sparre med hinanden.
Fredag den 30. januar 2015
Når jeg kigger i min kalender, kan jeg se, at der vil være dage, hvor jeg ikke har så meget tid til at lave det helt store, så indimellem vil der være nogle mindre og mere enkle ting. Måske er jeg også nødt til at lade nogle projekter strække sig over 2-3 dage. Nu får vi se, når jeg går i gang på søndag.
Søndag den 1. februar 2015
Så er det i dag, starten går!
Jeg har i længere tid haft en æske liggende, som det har været min mening at bruge som gaveæske. Den har jeg så valgt som mit første projekt. Jeg har malet den mest med fingrene og lidt med en skumsvamp, og til sidst er den lakeret. Jeg har foret den med et stykke lilla silkepapir (måske ikke lige den bedste farve, der passer, men det er den eneste farve, jeg har .....).
Det første billede er æsken set fra oven, det næste fra siden, og på det sidste billede ser man ind i æsken med det lilla silkepapir.
Jeg har ikke gjort så meget i at male på sten, så det har jeg prøvet i dag. Først er stenen grundet med gesso, derefter malet med akrylfarver og til sidst lakeret.
Fredag den 30. januar 2015
Så er nedtællingen startet! Nu er der kun 2 dage tilbage til projektet går i gang. Og vi er nu oppe på 11 deltagere, herligt :-)
Jeg er i fuld gang med at forberede en plan for de 28 dage. Jeg tror ikke, jeg vil have et bestemt tema, men vil bruge måneden til at afprøve forskellige teknikker og medier.
Når jeg kigger i min kalender, kan jeg se, at der vil være dage, hvor jeg ikke har så meget tid til at lave det helt store, så indimellem vil der være nogle mindre og mere enkle ting. Måske er jeg også nødt til at lade nogle projekter strække sig over 2-3 dage. Nu får vi se, når jeg går i gang på søndag.
Søndag den 1. februar 2015
Så er det i dag, starten går!
Jeg har i længere tid haft en æske liggende, som det har været min mening at bruge som gaveæske. Den har jeg så valgt som mit første projekt. Jeg har malet den mest med fingrene og lidt med en skumsvamp, og til sidst er den lakeret. Jeg har foret den med et stykke lilla silkepapir (måske ikke lige den bedste farve, der passer, men det er den eneste farve, jeg har .....).
Det første billede er æsken set fra oven, det næste fra siden, og på det sidste billede ser man ind i æsken med det lilla silkepapir.
Mandag den 2. februar 2015
Tirsdag den 3. februar 2015
En dag, hvor pigerne (mine børnebørn Kathrine på 11 og Amalie på 9) var her, kom vi til at snakke om motion, for både min mand og jeg går lange ture hver dag, og så sagde Kathrine "hvorfor går gamle mennesker egentlig så meget?" Ja, det er jo et rigtig godt spørgsmål, som der også findes et rigtig godt svar på, nemlig at det er sundt for helbredet, godt at få pulsen op, for kredsløbet, og at man faktisk bliver glad af at komme ud i den friske luft og få bevæget sig. Og så er det tilmed også godt for vores knogler, ikke at forglemme!
Et billede af to gamle mennesker, som er ude at gå, men lige nu holder pause og kigger op på himlen.
Onsdag den 4. februar 2015
På denne vores 4. dag har jeg ikke haft tid til at lave det helt store, så derfor er mit projekt i dag et kort. Det er malet med fingrene. Jeg har også brugt en hjemmelavet skabelon i madpapir (det grønne på kortet).
Det er malet på hvidt karton.
Torsdag den 5. februar 2015
Det har været en rigtig træls dag i dag. Jeg har haft en modbydelig hovedpine hele dagen og har ikke været mange sure sild værd, så det jeg havde planlagt til i dag, har jeg været nødt til at lave om på. Dvs. at det igen i dag er blevet til et lille projekt.
Et lille landskab skitseret op med kul og tegnet på med akvarelblyanter. To for mig nye medier, som jeg ikke har brugt før.
Og hvad har jeg så lært af det? Jo, en meget væsentlig ting, nemlig at når man putter noget vådt oveni kul, flyder skidtet ud (altså kulstregerne). Det kan sikkert være en god effekt i nogle malerier, kunne jeg forestille mig, men ikke lige her. Mine tynde kulstreger er nu blevet meget tykke og alt for fremtrædende.
At tegne med akvarelblyanterne og derefter male oven i dem med en våd pensel, har derimod været rigtig sjovt.
Det har været meget lærerigt for mig, så nu ved jeg både hvordan kul og akvarelblyanter ter sig, en erfaring jeg sagtens kan bruge i andre og nye sammenhænge. Så det er ikke dagens resultat, der er det vigtige her, men derimod processen.
Malet på 18 x 12 cm akvarelpapir 300 g/m2.
Fredag den 6. februar 2015
I dag når jeg kun halvdelen af et billede. Det er malet med akrylfarver. Pigen har jeg skitseret op med blyant (klog af skade fra i går), og jeg har brugt skabeloner lidt rundt omkring.
Et lille ekstra billede, en doodle ugle. Han ser lidt ud som om han har fået røde hunde, men det har han heldigvis ikke, han er bare glad :-)
Lørdag den 7. februar 2015
Jeg startede på et billede i går, og her er så det endelige resultat. Bunden er malet i gyldne farver (rød, gul, orange, hvid). Pigens kjole er belagt med bronze slagmetal. Prikkerne rundt omkring er lavet med vatpinde. Og så har jeg for første gang prøvet at bruge oliepasteller ovenpå akrylmaling, nemlig på sommerfuglens vinger og på bladene. Det var let nok at gnide farverne sammen, jeg synes, det er meget sværere, hvis man bruger oliepastellerne alene på papir. De sorte strint er lavet med en tandbørste og meget tynd maling.
Jeg ville gerne have et lidt eventyragtigt udtryk frem i billedet, og det er helt bevidst, at pigen har et helt nøgent ansigt.
Malet på 18 x 12 cm akvarelpapir 300 g/m2.
Søndag den 8. februar 2015
Dette er begyndelsen på et strålebillede. Jeg har tidligere lavet et større, stærkt inspireret af Tal R's strålebilleder, som jeg synes er fantastiske. Det er ret tidskrævende med sådan et billede. Først skal der findes gode billeder, som dernæst skæres i passende strimler. Så skal der limes en strimmel ad gangen på lærredet. Det er et ret klistret arbejde. I begyndelsen havde jeg tynde plastikhandsker på, men det dur slet ikke, så man må bare være forberedt på, at fingrene bliver godt klistrede til. Når hele lærredet er fyldt med strimler, skal det tørre ......... meget længe.
![]() |
Her er alle strimlerne limet fast, så nu skal det tørre |
Det næste, jeg gør er at lime strimlerne fast på kanterne af lærredet - tørre igen. Herefter klippes det overskydende af strimlerne.
![]() |
Så er strimlerne limet fast på kanterne af lærredet og det overskydende klippet af |
Jeg har derefter givet hele lærredet + kanter et tyndt lag sølvmaling.
![]() |
Her med et tyndt lag sølvmaling |
Nu skal det tørre igen og får lov til at ligge til i morgen. Så har jeg også tid til at finde ud af, hvad der videre skal ske.
Mandag den 9. februar 2015
Efter at have været ude en stor del af dagen, kom der lige lidt hundepasning ind over, så desværre får jeg ikke arbejdet videre med billedet, jeg startede på i går. Men i morgen skulle det så gerne blive færdigt.
Tirsdag den 10. februar 2015
Jeg har tænkt meget over, hvad der videre skulle ske med mit strålebillede, som jeg begyndte på i søndags. Jeg synes ikke, der er så mange muligheder, fordi jeg gerne ville beholde det lidt diskrete og blide udtryk, som det havde fået med sølvmalingen. Så min fantasi rakte ikke længere end til dette citat, men det kan jeg til gengæld også vældig godt lide. Det er en Apache Blessing, som jeg synes er meget smukt udtrykt.
Onsdag den 11. februar 2015
Et lille, ret hurtigt lavet, kort er det blevet til i dag. Jeg har brugt en skumpensel til at lave baggrunden med og derefter tegnet firkløveret på og malet det med akrylfarver. Til sidst har jeg brugt en tusch til at tegne firkløveret op med.
Malet på meget stift karton, måler ca. 15 x 11 cm.
Fredag den 13. februar 2015
I går - den 12. februar - var en lidt hektisk dag, så der fik jeg ikke lavet noget, men har så taget revanche i dag.
I morgen er det Valentins dag, så jeg har besluttet, at jeg i dag vil starte på et billede, som relaterer til det. (Det er godt nok ikke noget, vi fejrer her hos os, men alligevel).
Her er det foreløbige resultat, så ser jeg i morgen, hvad det videre udvikler sig til. Jeg har valgt at male i grønne farver, fordi jeg sidste år malede et Valentins-billede i pink, så det skulle det ikke være igen.
Lørdag den 14. februar 2015
I dag er det så Valentins dag. Jeg er gået videre med billedet, jeg begyndte på i går, og her er så det endelige resultat.
Artmoney 12 x 18 cm på akvarelpapir 300 g/m2.
Søndag den 15. februar 2015
I dag er det fastelavn, så jeg havde tænkt, at jeg i dag ville lave et billede, som har noget med det at gøre. Men hvad skal der lige være på det? Jeg besluttede, at det skulle være en collage, som jeg på det seneste har lavet flere af. Katten, jeg har brugt som model på det første billede, har jeg tegnet af fra et fotografi af min egen kat :-)
![]() |
Bunden malet, silkepapir limet på, kat limet på, både positiven og negativet |
![]() |
Kat og tønder tegnet på og malet . |
Mandag den 16. februar 2015
I dag er jeg så gået videre med min fastelavnscollage. Jeg synes, det har været svært at komme videre med billedet, fordi jeg ikke rigtig havde nogen ide om, hvad der videre skulle ske med det. Så jeg besluttede egentlig bare at gå i gang med at lave et eller andet, og her er så det endelige resultat.
Tirsdag den 17. februar 2015
I dag har jeg ikke haft tid til at lave ret meget, så det er blevet til dette kort med solsikker. Det er malet dels med fingrene og dels med pensel på rødt karton, som er foldet på midten.
Fredag den 20. februar 2015
Nu er jeg med igen! De to sidste dage har jeg hverken haft tid eller overskud til at lave noget kreativt. Den sidste uges tid har været ekstrem hård at komme igennem med dødsfald og i går bisættelse, så måske er det derfor, jeg i dag har følt trang til at lave noget sorgløst, måske som modvægt.
Dagens klovnebillede var et af øvemalerierne på grunduddannelsen hos Kreativ Akrylmaling. Jeg fik det aldrig lavet dengang i foråret 2012, men nu skulle det så være.
Lørdag den 21. februar 2015
På dag 3 lavede jeg et billede med 2 gamle mennesker på gåtur. I dag kom jeg til at tænke på, at gamle mennesker jo også har været unge engang, og også dengang bevægede vi os meget. Bl.a. dansede vi meget (også en slags motion) mest på diskoteker. Se, det var tider ....... Det er dagens billede et minde om.
Artmoney 12 x 18 cm på akvarelpapir 300 g/m2.
Søndag den 22. februar 2015
I dag har jeg eksperimenteret med oliepastelfarver, madolie, akvarelblyanter og tusch samt en lille smule meget tynd akrylmaling.
På dag 3 lavede jeg et billede med 2 gamle mennesker på gåtur. I dag kom jeg til at tænke på, at gamle mennesker jo også har været unge engang, og også dengang bevægede vi os meget. Bl.a. dansede vi meget (også en slags motion) mest på diskoteker. Se, det var tider ....... Det er dagens billede et minde om.
Artmoney 12 x 18 cm på akvarelpapir 300 g/m2.
Søndag den 22. februar 2015
I dag har jeg eksperimenteret med oliepastelfarver, madolie, akvarelblyanter og tusch samt en lille smule meget tynd akrylmaling.
![]() |
1. Oliepastelfarver lægges på tilfældigt |
![]() |
2. Her er farverne gnedet ind i hinanden med madolie |
![]() |
3. Motiv tegnet med akvarelblyant |
![]() |
4. Motiv tegnet op med oliepastelfarver og lidt madolie |
![]() |
5. Det endelige resultat |
12x18 cm akvarelpapir 300 g/m2
Mandag den 23. februar 2015
Efter at have nydt at se på Maikens panpastels- og farveblyantstegninger i snart en måned er jeg selv blevet motiveret til at prøve at færdiggøre mine egne tegninger, som dog kun er med blyant og altså ikke i farver. Det er tegninger af mine børnebørn, og de har været næsten et år undervejs, fordi jeg var gået uhjælpeligt i stå med i hvert fald pigerne. Jeg har rettet mundpartiet, så det ligner mere, og nu orker jeg ikke at gøre mere ved dem, men måske om et års tid tager jeg dem frem igen .......... eller også gør jeg ikke :-)
![]() |
Alexander |
![]() |
Kathrine |
![]() |
Amalie |
For at der også skal være noget i farver, viser jeg et af mine tvære-af-lærreder.
Jeg kasserer aldrig min restmaling, men tværer den af på et lærred for at få malingen brugt op. Dette lærred har allerede fået rigtig mange lag maling, som efterhånden giver en god struktur og bund som grundlag for et nyt maleri.
Tirsdag den 24. februar 2015
Tegningen her kalder jeg isbjørnemor med tvillinger, inspireret af et foto jeg tog på en udflugt til Skandinavisk Dyrepark med børnebørnene i august 2013.
Flere af mine malerier er blevet til på denne måde ud fra et tvære-af-lærred, hvor jeg rent faktisk har brugt det, som nu er på lærredet, til at skabe et nyt maleri udfra.
![]() |
Tvære-af-lærred 60x80 cm (ikke et færdigt maleri) |
Tirsdag den 24. februar 2015
Tegningen her kalder jeg isbjørnemor med tvillinger, inspireret af et foto jeg tog på en udflugt til Skandinavisk Dyrepark med børnebørnene i august 2013.
![]() |
Skandinavisk Dyrepark 07.08.2013 |
Billedet er malet med akrylfarver på A4 akrylpapir og skal hænge på et børneværelse.