Mail Art Udstilling i Californien, USA

Til denne udstilling, som finder sted i hele november måned 2015 deltager jeg med 1 kort.

Udstillingen foregår i The Glass Outhouse Gallery i Twentynine Palms i Californien.

Til denne udstilling er temaet "the desert" (ørkenen), og hvilke følelser dette ord vækker i dig.

Den første følelse jeg fik, da jeg tænkte på en ørken var ensomhed, og det er det, jeg har prøvet at udtrykke i mit kort.


                                              -  Loneliness  -

A lonely giraffe in the desert at sunset




Mail Art Udstilling i Frigiliana i Spanien

Jeg deltager med 2 kort til denne udstilling i Frigiliana, hvor kunstnere fra hele verden kan deltage. Kortene skal til denne udstilling være på 21 x 15 cm.

Det er billedkunstner og gallerist Caroline Krabbe, som har taget initiativ til udstillingen, som finder sted i Kulturhuset El Apero i Frigiliana, i perioden 1. november til og med 20. november 2015.

På udstillingens sidste dag vil Mail Art postkortene blive solgt for 10 Euro pr. stk., og overskuddet vil gå ubeskåret til Skleroseforeningen i Málaga.






Mail Art

Hvad er Mail Art egentlig for noget?

Direkte oversat betyder det post kunst, altså kunst der sendes med posten. Og det er præcist, hvad Mail Art er.

Jeg er medlem af IUOMA (International Union of Mail-Artist.

Her er kunstnere fra hele verden, som skaber små eller større kunstneriske postkort, som måske på et eller andet plan afspejler den kultur de lever i, som så sendes ud med posten. Således bliver kortet en del af postsystemet og ender hos en anden person et eller andet sted i verden. På den baggrund kan man sige, at Mail Art handler om kreativ kommunikation og global kultur.